Edderkoppen der gik med stok

Der var engang en lille, bitte edderkop, som lige var født. Den boede sammen med sin mor og far i en lille hule inde bag et stort maleri. Det forestillede en skov, så hver dag kunne den gå en tur i skoven.
Den lille edderkop elskede at kravle op i træerne og gemme sig under et grønt blad. Det var sådan en dejlig farve for dens øjne.
Inde i hulen var der rigtige små rum. Ét af rummene var spisestue med rigtige små møbler - spisebord og bittesmå stole.
Når så dens mor kaldte på den, fordi den skulle spise, pilede den ned ad træstammen og drønede ind bag billedrammen og satte sig under spisebordet, for edderkopper sidder ikke til bords, men under bordet når de spiser. Prøv at forestille dig at sidde til bords med en edderkop, ville det ikke være mærkeligt?
I virkeligheden er edder-kopper jo ikke nogen dyr, man har som husdyr, ja det vil sige, vi har dem jo i huset.
Når der sådan kommer gæster, siger man i alt fald de ikke må være der. Så er det, at de opholder sig inde bag skovmaleriet.
Nogle gange kan der også være en sø på et skovmaleri, og det er der, edderkopperne så tager bad, når de har kravlet for meget rundt i det støv, som en støvsuger skal suge op.

Nu var der så engang, der skulle komme gæster. Den der gjorde rent der i huset var manden. Han havde så travlt, han tørrede og bankede oppe og nede, ude og inde, ja han gjorde rent næsten overalt.
Der hvor han aldrig havde været før var bag maleriet, uha, uha, nu var der fare for edderkoppehjemmet!
Det blev fredag og tiden var kommet til den væg, hvor maleriet hang. Alle edderkopperne pilede op under bordet - helt op under bordpladen. De sad helt stille for ikke at blive opdaget.

Ude i skoven på billedet var alle deres spinnelvæv, som de havde hjulpet hinanden med at lave - tynde fine gennemsigtige tråde i fint maskede net. De havde været så flittige den sommer.

Pludselig sjaskede en stor klud - et viskestykke - forbi dem, én gang - og én gang til - alle nettene gik i stykker. Kluden kom så tæt på edderkoppemors ben, og det kunne de simpelthen ikke holde til, så de brækkede.
Så måtte Edderkoppefar have fat i nogen stokke.  Han gik ud i skoven og fandt nogen meget flotte knortekæppe, som edderkoppemor kunne støtte sig til, indtil alle benene engang voksede sammen igen.
Alle nettene var jo gået i stykker, men så måtte de jo allesammen tage fat igen. Måske kunne de nå det inden aften, sådan at de var klar til næste morgen. Så kunne sollyset igen skinne ind på de dugfriske fintspundne net. For sådan var det jo om morgenen i en skov.

helelivet.dk